DANSK: Hoof Wall Separation Syndrome (HWSS)







Hoof Wall Separation Syndrome (HWSS)

Over hele verden er man gennem de seneste 15 år i stigende grad blevet bevidst om et problem, der optræder i hovstrukturen hos nogle af vores elskede Connemara ponyer.  

I takt med de forbedrede kommunikationsmuligheder er ejere og opdrættere af berørte ponyer kommet i kontakt med hinanden. De har for nylig dannet CONNEMARA RESEARCH GROUP, som har til formål at få udført seriøs videnskabelig forskning i den lidelse, som gruppen har kaldt "Hoof Wall Separation Syndrom (HWSS)" (DK: Separation af Hovvæg Syndrom).

Man har identificeret lidelsen i adskillige lande, både hos lokalt opdræt og hos importerede dyr – ikke i 'et enkelt' land og heller ikke i 'en enkelt' avlslinje.     Avlsforeningerne har endnu ikke anerkendt HWSS; men vi arbejder hårdt på at oplyse og informere om denne alvorlige lidelse. 

Hoof Wall Separation Syndrome får hovvæggens vægtbærende kanter til at brække af fra den underliggende struktur, hvilket får ponyen til at bære vægten på hovsålen. Det ser ud til at være en medfødt lidelse, så hvis ponyen får denne lidelse, vil den være født med den, og den kan ses hos føl helt ned til 2-3 uger gamle.  Det er ikke en pådraget lidelse. Vi er ikke sikre på hvorfor, men der synes at være enighed om, at lidelsen optræder i forskellige sværhedsgrader; nogle kan håndteres, hvor andre af disse ponyer er nødt til at blive aflivet. Omgivelser og foder kan være medvirkende faktorer, men ser ikke ud til at være årsagen.  
.  
Robert Eustace fra Laminitis Trust (UK) beskrev oprindeligt lidelsen som "kokos-måtte hove", idet hovvæggens kanter syner ru og trevlede. Hovprøver fra berørte Connemara ponyer, som var blevet henvist til Fonden for at blive behandlet, blev analyseret på universitetet i Edinburgh. Her fandt man en defekt i den lipide metabolisme i hovvæggens ekstracellulære matrix mellem de rørformede strukturer i hovvæggen.  Kort sagt ser der ud til at mangle 'vandtæt lim' til at holde rørene i hovvæggen sammen.  



Figur 1.  Syv måneder gammelt hoppeføl med HWSS udviser typiske skader.  Denne pony går på sålen og ikke på væggen, som den normalt ville gøre det.
















Figur 2.  De afskallende vægge tæt ved den bærende kant.  Bemærk den abnorme ydre øvre hovvæg og manglen på glans i hovvæggen, hvilket indikerer, at hovvæggen ikke er tæt.








Figur 3.  Den fortykkede sål som er typisk for HWSS og et resultat af at gå på sålen.  Hvis man ikke gør noget ved fortykkelsen, kan ponyen gå på græs, men vil som regel ikke kunne bruges til at arbejde med.










Hvis lidelsen er forårsaget af et enkelt recessivt gen (hvilket er den aktuelle hypotese), betyder det, at den kun kan forekomme, når to bærerponyer parres med hinanden.
Hvis analyser af stamtavler viser sig at være rigtige, er bærere af lidelsen sandsynligvis mange og vidt udbredt i Connemara racen.  Det er nødvendigt med en gentest til screening af avlsdyr for at forhindre yderligere avl med berørte ponyer. En sådan test ville med tiden kunne reducere niveauet af HWSS i bestanden uden at gå på kompromis med den genetiske forskellighed. Genetisk forskellighed er et problem med en arvemasse, der allerede nu er lille.  Med andre ord så ville vi ikke være nødt til at smide barnet ud med badevandet!

Hestens genmasse var fuldstændigt fastlagt i 2007, og siden da er der sket hurtige fremskridt i lokalisering og kortlægning af genetiske markører. UC, Davis, fik en henvendelse fra en forskergruppe og har accepteret at lave en fuld undersøgelse af genmassen (Genome Wide Association Study), GWAS, for at forsøge at finde det defekte gen, som er ansvarlig for lidelsen. 

Man skal være omhyggelig med kun at inkludere ponyer med ægte Hoof Wall Separation Syndrome i undersøgelsen, og der er allerede protokoller, der kan identificere ponyer og indsende materiale til brug for forskning. 

Desuden vil der blive arbejdet med enten at bekræfte eller afkræfte de foreslåede avlslinjer i de berørte ponyers stambøger. Arbejdet vil også give et skøn over procentdel af bærere på verdensplan blandt Connemara ponyracen. 

Forskergruppen har nu støtte fra nogle højt respekterede forskergrupper, men har brug for midler til at fortsætte forskningen. Omkostningerne til at gennemføre en fuld undersøgelse af genmassen for vores Connemara ponyer beløber sig til USD 13.000 for den første del og yderligere USD 5.000 for at analysere data. Donationer fra avlere og foreninger vil blive værdsat!

En forskningsfond er blevet oprettet, og folk kan sende deres donationer til Center for Equine Health, One Shields Ave, Davis, Ca 95616. De skal sende et brev sammen med deres check, der meddeler, at deres donation skal gå direkte til Connemara DNA forskning.

Denne rapport er en kort oversigt. Kontakt Connemara Research Group, hvis du vil vide mere. Vi behandler al information om ponyer og mennesker strengt fortroligt. Vores e-mail er: connemara.pony.research.group@gmail.com